Forside Virksomheds Profil Generel Information E-Mail International
Forretningsbetingelser.

Forside

L C Audio Technology
H.C. Andersensvej 56
8230 Åbyhøj
Danmark

Kontakt
info06@lcaudio.dk
el. Gert Frederiksen
+45 6062 9017

Teknisk support
support@lcaudio.dk

Webmaster
web07@lcaudio.dk




    Sidewinder 3


    Klik!
    Ny forforstærker fra L C Audio Technology!

    Kredsløbene i denne helt nye forforstærker har taget over 2 år at udvikle! Målet - at lave en forforstærker med hidtil uhørt høj lydkvalitet var ufravigeligt. I mange gode forforstærkere har man enten opnået et godt lydbillede og perspektiv eller god gengivelse af mikrodetaljer. Engagement og levende lyd uden tab af præcision er en sjælden kvalitet ved en forforstærker. Imidlertid har vi her udviklet et lydkredsløb som har alle disse egenskaber i en og samme forforstærker. De tekniske detaljer vidner i sig selv om det avancerede niveau. Her findes detaljer du ikke finder i andre forforstærkere selv i prisklassen over 25.000 kr!

    For eksempel:

    Symmetriske Folded Cascode Pure Class A forstærker kredsløb.
    Opbygget med diskrete japanske halvledere.
    Brugbar båndbredde på 2 - 1.000.000 Hz! Alle mikrodetaljer passerer uhindret gennem de lynhurtige forstærker kredsløb.
    Fuldt balanceret forstærker kredsløb, uden fase splittere. Kan også fås i ubalanceret udgave.
    Kan trække 75 Ohm belastning, i ren klasse A mode. Altså uden degradering af lydkvaliteten!
    64 step relæ attenuator.
    Shunt regulatorer, i stedet for afkoblingskondensatorer (som ellers kunne bidrage med kondensator lyd).
    Massive aluminiums knapper fæstnet til 8 mm. massive aksler, og dobbelte kuglelejer! Kvalitet!
    Blåt grafisk display med hvid skrift, fjernbetjening af alle funktioner.

    Mere om Sidewinder 3...

    Sidewinder 3 er en af de mest avancerede konstruktioner fra L C Audio nogensinde. Forstærker kredsløbene er opbygget 100% diskret med japanske low noise transistorer. Kredsløbet er opbygget efter det nye Symmetric Folded Cascode princip, som giver en helt fantastisk lydkvalitet med en ro, varme og væld af detaljer. Lige i tråd med L C Audio's lydfilosofi, men bare meget mere af det....! De to massive betjeningsknapper til volume og input selektor sidder lidt bedre fast end du er vant til på et hifi apparat. For det første er akslen 80% kraftigere end den normale 6 mm. standard aksel, og desuden hviler hver aksel i to Z608 lavfriktions kuglelejer fra SKF! Ikke alene sikrer denne konstruktion meget god holdbarhed, og lang service tid, men også virkelig lækker betjeningsfornemmelse. Det her er knapper der simpelthen sidder fast! Positionen aftastes af to opto sensorer, så det er noget der holder i rigtig mange år!

    Der er både balancerede og ubalancerede inputs, som noget nyt kan man sende et ubalanceret signal ind, og tage et balanceret signal ud, og omvendt! Der er ingen fase splittere, som man ellers finder i billigere forforstærkere, hele forstærkerkredsløbet er født ægte balanceret, og kan derfor læse og forstærke begge typer signaler lige godt.

    Strømforsyningen er relativt simpel, dog med fast recovery dioder og kvalitets kondensatorer. En af de store Hemmeligheder bag Sidewinder 3's super høje lydkvalitet er, at der benyttes ægte shunt regulatorer, også kendt fra de dyreste rørforstærkere. Shunt regulatorer erstatter simpelthen kondensatorer i audio forsyningerne, og er lavimpedante (10 milliohm) fra DC til 10 MHz. Skulle man lave samme lave impedans med en kondensator, ville den blive enorm! Hvis vi blot siger at impedansen på 10 milliohm skulle holdes fra 20 Hz til 1 MHz, skulle der bruges et par kondensatorer på hele 880.000 uF !!!! Men som sagt opnås samme virkning ved hjælp af shunt regulatorer, så der er ingen andre kondensatorer i forsyningerne til audio kredsløbene. Det er med til at give Sidewinder den fantastiske lydkvalitet, som vi kan garantere du aldrig har hørt lignende i en bare nogenlunde human prisklasse!


    Klik!

    Displayet er et blåt / hvidt grafisk display på 240 x 64 pixel. Processoren på 16 MIPS er kraftig nok til at generere både grafik og animationer på skærmen. Eftersom softwaren nemt kan opdateres ved at downloade en fil her fra vores homepage, og gemme den på processorens hukommelseskort, (ekstra udstyr for ca. 300 kr), vil der blive udviklet mange spændende funktioner til dette display. En mulighed er VU meter, billeder af signalkilder, animeret scope grafik osv. Hardwaren er klar, og softwaren til de nye funktioner bliver tilgængelig efterhånden som ideerne er arbejdet igennem. Fra starten leveres en software med alle standard funktioner til at betjene forstærkeren, herunder selvfølgelig også fjernbetjening af alle funktioner, regulering af lyd og lysstyrke, balance, input, attenuator, osv.


    Klik!
    Et kik indenfor i den nye Sidewinder... Attenuatoren er en ægte relæ attenuator med umagnetiske metalfilm modstande. De faste metalfilm modstande fra Beyschlag / Vishay har en ekstremt lav forvrængning sammenlignet med et traditionelt potentiometer. Alle relæer er med sølv kontakter belagt med guld for at give god kontakt ved svage signal niveauer. Ikke noget med en billig attenuator chip her! Attenuator og audio sektion har en båndbredde på 3 - 1.000.000 Hz - Alt slipper igennem...! Der er separate netdele / trafoer til audio og styring. Hele styringen med relæer, display osv kører uafhængig af audio forsyningen, så man opnår optimalt godt signal / støjforhold i de følsomme audio kredsløb.

    Som du kan se er der tale om kvaliteter og funktioner du normalt ellers kun finder i prisklassen over kr. 25.000, men her handler du direkte hos producenten, nemlig L C Audio Technology, og derfor er prisen lavere. Du kan også spare yderligere ved at samle forforstærkeren selv. Vi har også matchende kabinet til en effektforstærker på 2 x 200, 2 x 300, eller 4 x 200 Watt RMS.


    Klik!
    Hvad er Symmetric Folded Cascode kredsløbet? Klik på diagrammet til venstre, og se et eksempel. (Dog ikke diagrammet fra Sidewinder 3). Fordelen ved dette kredsløb er at Vcb på de forstærkende transistorer ikke ændrer sig i takt med signalet, og derfor elimineres deres frekvensbegrænsende pol. Det efterlader kun een signifikant pol, nemlig den fra selve 'udgangstransistorerne', som også er dem der modkobles på i dette diagram. Fordelen er en utrolig lav feedback delay tid, og dermed en frigjort letflydende diskant, som aldrig bliver anstrengt. Desuden giver den afslappede grad af modkobling en varm og levende mellemtone.



    Klik!

    Sidewinder 3 med ZAPpulse V300 effektforstærker. Bemærk dette er prototypen på V300 kabinettet, der er selvfølgelig silketryk på de rigtige kabinetter...
    VarePris DKKBestillingLager
    Sidewinder 3 ubalanceret komplet byggesæt DKK 7,999.00 Bestil Nu Restordre
    Sidewinder 3 ægte balanceret komplet byggesæt DKK 9,999.00 Bestil Nu Restordre
    Sidewinder 3 ubalanceret håndbygget DKK 12,999.00 Bestil Nu Restordre
    Sidewinder 3 ægte balanceret håndbygget DKK 15,999.00 Bestil Nu Restordre
    Fuld Tilfredshed! Med garanti og 30 dages returret!


    Vi har også et matchende kabinet til en ZAPpulse SE effektforstærker:


    Dette kabinet kan indeholde en effektforstærker på 2 x 200 Watt i 8 Ohm / 2 x 400 Watt i 4 Ohm, eller super ZAP'en på 2 x 300 Watt i 8 Ohm / 2 x 580 Watt i 4 Ohm!

    Desuden kan kabinettet også bruges til at bygge en 4 kanal forstærker, på 4 x 200 W enten til elektronisk delefilter / aktiv deling, eller som halvdelen af et surround setup på op til 7.1 kanaler a 200 Watt RMS.

    Vi har også sammensat et helt nyt komplet byggesæt til 2 x 200 Watt eller 4 x 400 Watt effektforstærker 'pakkeløsning' (kan opgraderes fra 2 - 4 kanaler), og disse sæt tilbydes også færdigsamlet. Forstærkerne er baseret på ZAPpulse SE moduler og Predator netdelen, udstyret med en 530 VA ringkerne trafo pr. 2 kanaler.
    VarePris DKKBestillingLager
    ZAPpulse V300 kabinet til 2 kanaler DKK 1,699.00 Bestil Nu Restordre
    ZAPpulse V300 kabinet til 4 kanaler DKK 1,699.00 Bestil Nu På Lager
    ZAPpulse V300 komplet byggesæt 2 x 200 Watt DKK 5,500.00 Bestil Nu Restordre
    ZAPpulse V300 komplet byggesæt 4 x 200 Watt DKK 8,500.00 Bestil Nu På Lager
    DKK 0.00 Bestil Nu På Lager
    DKK 0.00 Bestil Nu På Lager
    Fuld Tilfredshed! Med garanti og 30 dages returret!


Page Build Completed in: 0.017 seconds. I