Forside Virksomheds Profil Generel Information E-Mail International
Forretningsbetingelser.

Forstærkere
Diagram
Byggebog

L C Audio Technology
H.C. Andersensvej 56
8230 Åbyhøj
Danmark

Kontakt
info06@lcaudio.dk
el. Gert Frederiksen
+45 6062 9017

Teknisk support
support@lcaudio.dk

Webmaster
web07@lcaudio.dk




    Millennium XP (udgået)


    Millennium XP forstærkermodulerne er udgået!

    Banebrydende modkoblingsfri effektforstærker! Leveres som løse (samlede og testede) moduler. Tryk på knapperne til venstre, for at læse om systemerne.

    VarePris DKKBestillingLager
    Supernetdel 120.000uF/63V med Broer og AUX DKK 1,999.00 Bestil Nu På Lager
    Hovedtrafo 2x27V 500VA Low Noise DKK 675.00 Bestil Nu På Lager
    Hovedtrafo 2x33V 500VA Low Noise DKK 675.00 Bestil Nu På Lager
    Hjælpetrafo 2x30V 30VA f. 200-300W version DKK 199.00 Bestil Nu På Lager
    Hjælpetrafo 2x40V 30VA f. 120-180W version DKK 199.00 Bestil Nu På Lager
    Ext. Board - ekstra Matchende udgangssæt DKK 349.00 Bestil Nu På Lager
    Højttaler terminaler, forgyldte, 1*rød+1*sort DKK 185.00 Bestil Nu På Lager
    2stk. chassis phonobøsning, forgyldt, teflonisoleret, aluhus DKK 89.00 Bestil Nu På Lager
    Fuld Tilfredshed! Med garanti og 30 dages returret!


    Millennium XP er en serie af klasse A/B effektforstærkere, med ekstremt høj lydkvalitet og moderat strømforbrug. Millennium XP fås i flere forskellige effekt størrelser, men alt er udelukkende udført i absolut højeste kvalitet: Sanken Effekttransistorer monteret på gennempleteret print, Amerikanske Low Impedance elektrolytter fra ChemiCon ( tidligere Sprague ) eller RIFA, Low-noise Ringkerne trafoer, Terminaler fra LC og Neutrik.
    Balanceret og almindelig ubalanceret indgang er standard på alle modeller. XP kører derfor problemfrit sammen med alle typer forforstærkere.

    Hemmeligheden bag Millennium XP's høje lydkvalitet skal findes i den helt specielle kredsløbs teknoloi, som kun anvendes af ganske få andre (meget kostbare) forstærker fabrikater. Rent teknisk går det ud på at XP er opbyget uden brug af modkoblingssløjfer, den såkaldte non-feedback

    teknologi, som til gengæld stiller helt ekstreme krav til komponentkvaliteten. Og det er også her XP adskiller sig fra de tidligere versioner af Millennium, som allerede er bygget i omkring 6000 eksemplarer gennem de sidste 6-7 år. XP er i forhold til millennium XP udstyret med forstærkertransistorer af den specielle Vertical Z type, en bipolar transistor, hvor strømmen passerer gennem siliciumkrystallet lodret, i stedet for den sædvanlige vandrette strømpassage. Samme teknik anvendes også i MOSFET's, og giver transistoren større linearitet og mindre fejlkapacitet. Konkret er XP's Z-transistorer over dobbelt så hurtige, som Millennium XP's og har under den halve kapacitet.

    Strømforsyningen er så kraftig, at soft-start system er standard i de større sæt, for at undgå lysnetsikringen springer på grund af den høje startstrøm.





    Kernen i samtilige modeller er Millennium XP modulet, som er en 100% modkoblingsfri effektforstærker opbygget primært med SMD komponenter af allerhøjeste kvalitet.


    Klik for større billede


    Hvert modul kan holde til at levere en effekt på op til 350 Watt i en passende impedans, hvor der tages hensyn til effekttransistorernes maximale strømbelastning. Denne dimensionering har vi udført for dig, i eet af de mange færdige systemer vi foreslår øverst på denne side. Imidlertid kører modulet stabilt i spændinger fra +/- 12 Volt til +/- 63 Volt, så det kan uden de store problemer sættes op til at trække enhver type belastning. Dette udnyttes allerede af firmaer som Brüel & Kjær og DR, som anvender Millennium XP.


    Klik for større billede


    Millennium XP's tekniske detaljer er absolut i top:

    4 trins driverkæde giver overvældende baskontrol.
    Glassubstrat modstande forbedrer lineariteten og reducerer den generende 3. harmoniske forvrænging.
    Forstærkningen foregår i specielle Vertikale Z-transistorer, med ultralav kapacitet: 2,5 pF. Giver hurtig og letflydende gengivelse.


    Klik for større billede


    Avanceret "Ultra Linear Core" spændingsforstærker forbedrer homogeniteten i lydbilledet.
    Medfølgende Dobbeltfolie polypropylen kondensatorer giver diskanten super høj opløsning.
    Alle printets audioforbindelser er udført i soft-curve teknik, hvilket forhindrer skarpe S-lyde og giver i det hele taget en god sammenhæng mellem diskant og mellemtone.


    Klik for større billede



Desuden er der på selve hovedprintet, indbygget valgfri DC servo ( one point 2nd order ) og kortslutningssikring.
Et nyt biassystem, hvor alle trin er dimensioneret efter en forsyningsspænding på +/- 80V sikrer at kontinuerlig drift med +/- 63V ( 220 W udgangseffekt i 8 Ohm ) er 100% sikkert. I brokoblede opstillinger kan effekter på mere end 800 Watt i 8 Ohm / 1600 Watt i 4 Ohm opnås uden ekstra kredsløb end The End Millenium, og de nødvendige ext. boards. og selvfølgelig netdel.


Klik for større billede



Princippet bag Millennium XP.


Klik på billedet for at se det forstørret.

Principdiagrammet viser hvor simpelt det grundlæggende kredsløb i Millennium XP egentlig er. Der er ingen modkoblingssløjfer, (100% non-feedback), der er ingen kondensatorer eller andre lydforringende komponenter i signalvejen. Frekvensområdet er fra DC til 500.000 Hz lineært, indenfor 3 dB, så alt fra den dybeste bas til de allerhurtigste transienter gengives med legende lethed af Millennium XP.

Dertil skal lægges en effektiv kortslutningssikring, som ikke griber ind i signalvejen, men udelukkende overvåger om forstærkeren nærmer sig

overbelastning. Skulle dette ske, lukkes der ned for lyden i 3 sek. hvorefter forstærkeren igen prøver at aktivere udgangstrinet. Er der stadig overbelastning, lukkes blot ned igen, og sådan kan forstærkeren faktisk tåle at stå i dagevis for fuld musik, uden at tage skade.

Takket være den nye forstærkerkonstruktion, som på flere områder er banebrydende indenfor moderne audio teknik, er det lykkedes at frembringe en selvbyg forstærker, der sætter nye grænser for letflydende musikalsk, men samtidig korrekt og præcis gengivelse.


Lyden.

At lytte til Millennium XP, er som at drikke iskold kildevand, en følelse af renhed og friskhed! Man fornemmer alt hvad musikmaterialet indeholder af puls og nerve men også detaljer og rum omkring musikerne. De tilsluttede højttalere får takket være den modkoblingsfrie teknik, lov at trække al den strøm der skal til, ikke kun til at starte membranerne, men også til at stoppe dem igen på det rette tidspunkt.
Samtidig kan prisen holdes nede på et niveau hvor alle kan være med, først og fremmest fordi du køber direkte hos produktionsstedet, men kan yderligere holdes nede hvis du selv lodder forstærkeren sammen.

100% modkoblingfri = 100% musikalitet!

Den varme - næsten røragtige - og helt rene lyd skyldes først og fremmest at forstærkeren ikke indeholder modkoblingssløjfer nogen steder. Dette princip kaldes non-feedback, og anvendes i flere meget kostbare, bl.a. amerikanske forstærkere.
I en almindelig forstærker med modkobling bruger man et kredsløb med høj forstærkning ( typisk 100.000 gange ), og høj forvrængning. Herefter dæmper man den målbare forvrængning, ved at kontrollere at det der kommer ud af udgangstrinet er identisk med det man sender ind. imidlertid kan man jo populært sagt ikke rette fejlen før den er opstået, og så er det reelt for sent.
Et andet problem er modulation, som opstår når man retter et lineært signal op igennem et ulineært forstærkertrin. Modulation betyder at detaljer forsvinder fra signalet, og musikalske parametre som perspektiv, dybde osv. forsvinder fra signalet. Du kan høre modulation hvis du har en effektforstærker med flere udgange parallelt, så vil lydens karakter skifte fuldstændigt når man skruer op fra lave niveauer til høje niveauer.
I Millennium XP bruges en anden teknik, som ikke har disse ulemper. Non feedback!
Her er ingen sammenligning af indgangs- og udgangssignal, og derfor må man i konstruktionen sørge for, helt at undgå at ulineariteter og forvrængning opstår. Man kan jo ikke fjerne det igen senere. Det kræver en mere avanceret konstruktion end almindelige forstærkere, og desuden kan man kun bruge ultra lineære og støjsvage komponenter, hvis man vil opnå et perfekt resultat.

Resulatet er hele besværet værd! Ren ukompliceret og musikalsk gengivelse med masser af dynamik og liv. På trods af de høje krav til linearitet og frihed for forvrængning, er Millennium XP en meget enkel konstruktion med kort signalvej. Signalet passerer igennem et absolut minimum af komponenter, som alle er af højeste tænkelige kvalitet: SANKEN ring emitter udgangstransistorer, ultrahurtige Drivere fra ROHM (Japan), lineære og lynhurtige Z-transistorer, og småsignal transistorer fra ROHM. Dertil super stabile modstande fra Beyschlag og ægte polypropylen kondensatorer. Dette er komponenter af så
høj kvalitet, at du ikke finder tilsvarende i færdigkøbte forstærkere, ihverfald ikke i en overkommelig prisklasse.

Udbygning til højere effekter.

Millennium XP er i udgangspunktet beregnet til at køre med en trafo på 2 X 33 V, og levere 120 Watt i 8 Ohm. Ved at montere et par større trafoer, og sætte nogle ekstra udgangstransistorer på kan man dog let hæve effekten til enten 180 eller 250 Watt i 8 Ohm. Det gøres ved at tilslutte nogle ext. boards, ved at trække nogle medfølgende ledninger mellem hovedprintet og ext. printets dertil beregnede huller. ext. printet indeholder ud over selve udgangstransistorerne et par afkoblingskondensatorer, som forhinder selvsving, og induktionsfrie emitter modstande, som dem der sidder på hovedprintet.
Man kan ved hjælp af ext. printene også få The End til at trække meget lave impedanser, ned til 1 Ohm, med effekter op mod 800 Watt.
En anden måde at hæve effekten på er ved at sætte to hovedprint til at trække samme signal i modsat fase. det er en teknik som minder meget om brokobling, men de ulemper man oplever ved traditionel modkobling undgås helt, på grund af Millennium XP's indgangskredsløb. Her kan man nemlig direkte få hvert modul til at køre i enten fase eller modfase. Det betyder at man ikke skal anvende en fasesplitter, som ellers ville reducere lydkvaliteten. En anden ting er at Milleniums 120.000 uF store netdel er rigeligt kraftig til at trække et sæt balancerede udgange. Havde man i stedet brugt en en almindelig effektforstærker med 20-40.000 uF, i brokoblet tilstand, ville man opleve at bassen forsvandt fuldstændig ved høje lydniveauer.

Parallelle udgangstransistorer.

Vi anbefaler på grund af den modkoblingsfri teknik - ikke at sætte flere udgange i parallel, ihvertfald hvis forstærkeren skal gengive diskant og mellemtone.
Det skyldes at flere parallelle transistorer, på grund af deres ( minimale ) forskelle i silicium chippen, giver små mængder modulations forvrængning i høje multiplum af grundtonen. F.eks. hvis man gengiver en 100 Hz tone, vil der opstå sidetoner i 900, 1100 og 1300 Hz områderne. Altså meget hørbar og generende forvrængning.
Ved høje effekter ( 180 Watt og opefter ) anbefaler vi derfor at man bruger et The End hovedprint til diskant / mellemtone, og eet eller flere ext. boards ( ekstra udgangstransistorer monteret på et print med tilbehørs komponenter ) til en separat bas udgang. På den måde får man både renhed i mellemtone / diskant og masser af råstyrke i bassen.
Op til 250 Watt pr kanal i 8 Ohm kan realiseres direkte med eet The End print og to ext. moduler. Det kræver dog at højttaleren kan bi-wires. Kan højttaleren ikke biwires, anbefaler vi at du bruger et af de balancerede sæt, her er nemlig heller ikke anvendt parallelle udganstransistorer.


Tekniske Data.

Gælder for standard udgaven med 2 X 33 V trafo.
Udgangseffekt 8 Ohm120 Watt
Udgangseffekt 4 Ohm240 Watt
Udgangseffekt 3 Ohm300 Watt
Frekvensgang +-3dBDC-500.000 Hz
Fasedrejning ved 20.000Hzmax. 2 deg.
Forvrængning THD -3dB0,0017%
Peak strøm 1 mS46 Ampere
Udgangsimpedans150 mOhm
Dæmpningsfaktor (50 - 15.000 Hz)53
Ekvivalent input støj20 uV RMS
Signal / Støjforholdmin. 110 dBA



Sammensætning af en Millennium XP forstærker.

Du kan selv sammensætte en Millennium XP forstærker efter mange forskellige kriterier. Hvis du har nogle af delene liggende på hylden, kan Millennium XP let anvendes sammen med disse, såfremt de overholder følgende kriterier:

Hovedtrafo: min. 2 X 12 - max. 2 X 50 Volt AC
Hjælpetrafo: min. 2 X 12 - max. 2 X 55 Volt AC
Elektrolytter: min. 2 X 10.000 uF - max. -
Kabinet: Eneste krav er, at der skal være luft cirkulation omkr. kølepladerne.
Køleplader: Afhængig af ønsket udg. effekt / eller hovedtrafo spænding:

Trafo på 2 X:giver i 8 Ohm:Og kræver en kølepl. på:Og antal ext. boards:
12V AC15 W4 K/W 0
15V AC24 W2,5 K/W0
18V AC36 W1,7 K/W0
24V AC50 W1,2 K/W0
27V AC79 W0,7 K/W0
33V AC128 W0,5 K/W0
39V AC180 W0,35 K/W1
24V AC bal.200 W0,3 K/W0
27V AC bal.300 W0,2 K/W0

De to bal. beregninger betyder balanceret opsætning, hvor der anvendes to Millennium XP forstærkere pr. kanal i modfase. Belastes med 4 Ohm skal kølepladen fordobles, dvs. K/W værdien

skal halveres. Antal ext. boards skal også fordobles.
Hver gang impedansen i Ohm halveres, fordobles udgangseffekten, under betingelse af at netdelen er kraftig nok.



Kølepladernes temperatur.

Kølepladens størrelse i tabellen ovenfor, refererer ikke til det punkt hvor forstærkeren bliver overophedet, men til det punkt hvor IEC 65.121 reglementet for apparatsikkerhed, max. temperatur på tilgængelige kabinetdele, overskrides : for eloxerede overflader max. 60 C.

Afbrændingsfare eller overskridelse af transistorernes 'Safe Operating Area' indtræder ved en junction (interne chip) temperatur på 125 grader. Hvor meget er det så i køleplade temperatur, ja, det afhænger af den afsatte effekt.
Da overførslen fra Junction til Case giver et tab på 0,5 K/W og Case til kølepladen giver et tab på 0,2 K/W, har vi et samlet tab over til kølepladen på 0,7 K/W. Afsætter vi 50 W i hver transistor, (svarende til godt 200 W udg. effekt ved fuld udstyring) er temperaturforskellen mellem køleplade og junction på 50 X 0,7 = 35 grader. Eftersom stopgrænsen er 125 grader, trækker vi de 35 grader fra, og får en max. køleplade temp. på 90 grader, og det er jo meget varmt!
Afsætter vi 100 Watt, svarende til ca. 400 Watt audio effekt, er overførselstabet 70 grader, og så må kølepladen kun blive 125 - 70 = 55 grader varm, før det kan gå galt. Det ville kræve en kølepade på (55-25)/(2X100)=0,15 K/W (55 grader max. temp. 25 grader stuetemperatur, 2 transistorer med hver 100 Watts effektafsættelse).

Med vores standard køleplader på 0,35 K/W kan du afsætte op til 100 Watt, inden temp. kommer op på de maximale 60 grader, som reglementet foreskriver. Det svarer til godt 200 W kontinuerlig sinus udg. effekt.
Sikkerhedsmæssigt løber du ind i grænsen ved ca. 142 W.

afsat effekt i een køleplade, svarende til omkring 300 Watt udgangseffekt. Bemærk pga. kølepladens termiske friktion, indtræder max. temperatur i kølepladen først efter ca. 2 timers drift ved kontinuerlig max. effekt.
Gengives musik ved fuld effekt, er det termiske effektindhold langt lavere.

Sikkerheds marginer.

Husk, at disse tal er worst case. I virkeligheden har Sanken transistorerne vist sig at være langt mere sejlivede end databladet indikerer. Vi har lavet 48 timers test ved effekter på op til det dobbelte af de her beregnede max. værdier. Det vil sige 120 Watt pr. transis tor, med en køleplade temp. på 100 grader i 48 timer. Denne torturbelastning holdt udgangene fint til. Vi laver denne foirm for test for at være helt sikre på at de data vi får opgivet fra komponentleverandøren nu også holder. Det er ikke noget vi udnytter i sammensætningen af vore apparater, her kører vi både efter den lave termiske grænse som er ca. det halve af sikkerhedsgrænsen, OG dimensionerer efter fuld professionel standard med termisk sinuseffekt - ikke musik effekt. Så du har på en måde 2 sikkerhedsmarginer foruden den som Sanken giver dig oven i købet.

Derfor risikerer du aldrig at din Millennium XP forstærker brænder sammen under selv den vildeste fest eller med kammaraternes hjemmelavede højttalere, med impedansdyk og skæve fasevinkler.
Et gæt på hvad et sæt Sanken med en standard køleplade på 0,35 K/W kan holde til i virkeligheden, ville ligge omkring 450-500 Watt i 2 Ohms belastning. Men så er alle sikkerhedsmarginer også opbrugt.



Elektrolytternes spænding.

Husk at elektrolytternes max. spænding er opgivet i Volt DC, mens trafospændingen er opgivet i Volt AC. Det vil sige at elektrolytternes spænding skal være min. Trafospændingen X 1,41 + 10% p.g.a. udsving i netspændingen. Eks: Trafo 2 X 33 V, eftersom der er en elektrolyt til hver halvperiode / trafovikling, beregnes: 33 X 1,41 = 46,5 V + 10% = 51,18V som er den spænding der min. skal stå på elektrolytterne.
Her vil man typisk anvende en type på 63V eller mere. Anvendes en meget god kvalitet elektrolytter, kan man dog godt indregne et tab, vi ikke har medtaget endnu, nemlig diodetabet i broerne. Tabet er på 1,4 Volt, eller 2 diodestrækninger. Så strengt taget

kan man godt bruge en 50V lyt til en 33 V trafo, men som sagt, du skal stole meget på kvaliteten, ellers vil der ske det at lyden bliver tynd og flad efter ganske kort tids anvendelse. Du risikerer normalt ikke eksplosioner, eller lækager p.g.a. en mindre overskridelse af lyttens mærkespænding.
Vi anvender i vore byggesæt udelukkende elektrolytter af en så høj kvalitet at de kan tåle op til 20% overspænding, men vi dimensionerer alligevel altid spændingen indenfor den laveste grænse.
Man kan også vende beregningen på hovedet, og undersøge, med en elektrolyt på 63V, hvor høj trafospænding kan vi tillade os at bruge: 63 / 1,41 / 1,1 : 40,6 Volt AC.


Lavimpedans højttalere.

Millennium XP kan nemt dimensioneres til at trække lavohms højttalere. Her gælder det om at beregne effekten ud fra trafoens spænding og højttalerens impedans:

P=((Vt-1)^2)/Z)

Vt = trafospænding for een vikling.
Z = højttalerimpedans.

eks. Trafospænding = 33V, Impedans = 8 Ohm

33-1 = 32
32^2 = 1024
1024/8 = 128 Watt

eks. Trafospænding = 50V, Impedans = 1 Ohm

50-1 = 49
49^2 = 2401
2401/1 = 2401 Watt,
altså var det nok smart at vælge en lavere trafospænding til så lav en højttalerimpedans.

Du kan som tommelfingerregel hive omkring 250 W audio effekt ud af eet sæt udg. transistorer fra Sanken, som anvendes i Millennium XP hovedprint eller ext. board. I dette tilfælde skulle du altså bruge 1 hovedprint og 9 ext. boards. Men det KAN lade sig gøre.
Vi har i flere tilfælde dimensioneret en Millennium XP til at trække 7 parallelle 8 Ohms enheder, altså 1,27 Ohm. Ved 27 V hovedtrafo er effekten ca. 500 Watt, og det klares af et hovedprint og eet ext. board. Vi har siden 1994 haft ialt 11 sådanne forstærkere kørende på to lokale diskoteker her i Holstebro, nemlig Kaj K og Flamengo Pub.

I øvrigt anvendes Millennium XP moduler i dag i flere færdigbyggede effektforstærkere, som produceres og sælges i bl.a. Japan, Korea og USA.

Page Build Completed in: 0.007 seconds. I